FVU læsning og matematik

FVU-læsning

Bliv bedre til at læse, skrive og stave

Ønsker du at blive bedre til at læse, skrive og stave i din hverdag eller på job?

Skal du i gang med en uddannelse eller har du problemer med at læse, skrive og stave i din nuværende uddannelse? 

FVU-læsning er et gratis tilbud til alle, der ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive dansk.

FVU-læsning er delt i 4 trin, men det er ikke nødvendigt at tage alle fire trin.

Inden du begynder på undervisningen, kommer du til en test, så du kommer på det rigtige trin.

FVU-testningen foregår tirsdage 14.30-16.30.

Tilmelding

Tilmelding skal ske ved henvendelse til AVU-vejledningen på tlf. 38 15 85 23 eller avu-vejledning@vuf.nu eller ved personlig henvendelse i vejledningens åbningstid. Ved tilmeldingen taler vi med dig om dine behov for at læse og skrive i forhold til uddannelse, arbejde og fritid.

Du kan gå til prøve efter hvert trin. ​Læs om generelle eksamensforhold og -bestemmelser på vores interne sider.

Undervisningen foregår på små hold, og du kan tilmelde dig hele året.

Du kan rekvirere FVU-foldere ved at skrive til avu-vejledning@vuf.nu.